Læreplan

Barnets alsidige personlige udvikling

Mål for Skanderborg Kommunes dagtilbud:

  • Børnene oplever et stimulerende miljø, der inspirerer til leg, fantasi, nysgerrighed, kreativitet ~ hvor der samtidig er plads til ro og fordybelse.
  • Børnene oplever sig som værdifulde deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab.
  • Børnene styrkes i at udfolde sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativer.

Det gør vi hos os

Vi arbejder målrettet på at skabe en sammenhæng mellem familie og hjem f.eks. via familiebilleder, der stilles i institutionen. Dette er med til give barnet tryghed. Vi er samtidig bevidste om, at skabe en god morgenstemning, der får barnet og familien til at føle sig velkommen og hører til i børnehaven. Vi ønsker at forældrene giver sig god tid, sætter sig og snakker, så barnet føler sig trygt og er parat til at starte dagen. Dette er fundamentet for, at det enkelte barn tør tage udfordringer op, fordybe sig, lege og eksperimentere. Tryghed er basalt for et barns trivsel og udvikling.Vi er ligeledes bevidste om, hvordan vi indretter lege- og læringsmiljøer, der lægger op til at det enkelte barn kan eksperimentere, undersøge og fordybe sig. Et læringsmiljø kan f.eks. være et hjørne, vi har indrettet med kikkerter, hvor børnene kan sidde og se på fugle. Ofte undersøger de efterfølgende om fuglen findes i fuglebogen. De snakker om, hvor fuglen bor, hvad den spiser, hvad den hedder – har den en far og mor osv. Vores indretning er baseret på at materialer og legetøj er tilgængeligt, så alle børnene selv kan nå tingene. Vi synes, det er vigtigt for dem, at de selvstændigt kan gå i gang med det de har lyst til og er optaget af. Vi reflekterer over, om legemiljøerne bliver brugt, eller om der skal tilføres nyt materiale, ny inspiration med henblik på at stimulere og videreudvikle barnets personlige udvikling. Vi tager ligeledes børnenes tanker og ideer alvorlig ved at lytte og spørge ind til deres hensigter. De gør sig mange tanker om livet, venskaber, ting de vil lave osv. personalet forsøger at imødekomme dem, så de får erfaringer de kan bruge i fællesskab med andre.Vi støtter barnets udvikling ved at lade det gøre alt, hvad det selv kan. Eks.: De små finder hurtigt ud af selv at hente et glas vand, hvis de er tørstige, og de større tager selv initiativ til at dække bord m.m.

Det betyder, at børnene

    • Styrkes i en positiv selvopfattelse og selvværd.
    • Møder voksne, der respekterer det enkelte barn og som samtidig forstår at få barnet til at føle sig som en del af et fællesskab.
    • Bliver gode legekammerater, lærer at samarbejde, viser omsorg for hinanden og forstår at knytte venskaber.
    • Skal være med i en social sammenhæng med andre børn og voksne som gør verden stor, sjov, underlig og spændende.
    • Får deres nysgerrighed understøttet.
    • Bruger deres fantasi.

Sociale kompetencer

Mål for Skanderborg Kommunes dagtilbud

Børnene oplever anerkendelse og respekteres, som de personer, de er. Børnene oplever at høre til fællesskabet og har gode venskaber. Børnene oplever tryghed og tillid i relationen til både voksne og andre børn. Børnene inddrages og opmuntres til at hjælpe, vise omsorg for og samarbejde med andre. Det gør vi ved at støtte børnene i at sætte deres personlige grænser. Derved øver de sig i at træffe valg – vælge til og fra – og mærke den betydning, deres valg har. Vi mener, at børn fødes som sociale væsener, og at de, når vi respekterer deres grænser,  videreudvikler deres sociale kompetencer. Vi støtter børnene i at udtrykke deres følelser og tanker over for hinanden, når der opstår konflikter. Vi giver ikke løsninger, men forsøger at få dem til at nå til forståelse af hinanden via dialog, så de selv får mulighed for at finde en løsning. Vi støtter dem i at kommunikere og lytte i samvær med andre.

Vi arbejder meget i grupper , både store og små, når der laves projekter. Samtidig bruger vi tid på at snakke med børnene om hvem de gerne vil lege med – og er behjælpelig med at skabe kontakten.

Barnets sociale kompetencer bliver hele tiden udfordret og videreudviklet, når de indgår i det fælles liv der er i børnehaven.

Det betyder, at børnene:

    • Bestyrkes i at sætte grænser for sig selv, at blive opmærksom på egne stærke/svage sider og tro på sig selv.
    • Lærer hinanden at kende og oplever, at alle er en del af fællesskabet.
    • Oplever nærværende, tillids- og tryghedsskabende voksne, der støtter dem i deres sociale relationer med de andre børn.
    • Lærer at tilsidesætte egne behov, hjælpe andre og samtidig være nysgerrige og udforskende i samarbejdet med andre.

Krop og bevægelse

Børnene oplever et miljø der giver mulighed for at styrke den fysiske sundhed med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. Børnenes dagtilbud rummer muligheder for at børnene kan tilegne sig mange sansemæssige og bevægelsesmæssige indtryk. Børnene skal have mulighed for at udvikle kroppens grundlæggende funktioner, og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed.

Ligesom vi har vores overvejelser om, hvordan vi indretter lege- og læringsmiljøer inden døre, tænker vi også lege- og læringsmiljøer ude.
Vi tilstræber, at vores legeplads er et sted hvor børnene har mulighed for at prøve kræfter af og udfordre sig selv fysisk og psykisk.
De har mulighed for at klatre, balancere, cykle, grave, spille bold, eksperimentere, sanse og undersøge. Vi har geder og høns, som børnene har mulighed for at hjælpe til med at passe og pleje.Vi bruger også Grunden ved Ry hallen, hvor vi leger og klatrer op ad skrænter. De ældste børn traver den lange tur til Himmelbjerget – 8 km. gennem skoven. Vi laver aktiviteter, hvor vi synger, danser og leger – sanglege/andre lege. Byen har en størrelse, så vi kan gå rundt, når vi f.eks. bliver inviteret til fødselsdag. Inde har vi et puderum, hvor børnene har mulighed for at tumle, klatre, bygge, hoppe, danse og prøve kræfter af. Vi giver dem også mulighed for at de kan bygge med stole og taburetter, så de kan lave deres egne balancebomme eller bygge huler.

Fødevarer

Vi køber økologiske madvarer og tilbyder frugt, brød og drikkevarer hver eftermiddag, så børnene får et solidt måltid, der mætter. Samtidig har de fri adgang til deres madpakker, da vi mener, det giver dem et naturligt forhold til mad, så de selv fornemmer, sulten / ikke sulten.Vi er opmærksomme på, at de får noget sundt. Det er godt for børn, at de får noget, der giver god energi til hele dagen.

Der er i bestyrelsen blevet udarbejdet forslag til fødselsdags-menuer, hvor der bliver taget højde for et godt, solidt og varieret måltid, samtidig med, at der er plads til slik og is i mindre mængde. Det betyder, at børnene:

     

    • Møder mangfoldige bevægelsesudfordringer i dagligdagen.
    • Får mulighed for at udvikle motoriske kompetencer, styrke udholdenhed og bevægelighed.
    • Udvikler sunde kostvaner.
    • Får øje for egen krop og dens muligheder gennem bevægelses- og sansemæssige oplevelser i dagligdagen.
    • Opnår forståelse og respekt for egne og andres kropslige udtryk og reaktioner.
    • Lærer at sætte egne kropslige grænser og respektere andres grænser.

     

Kulturelle udtryksformer og værdier

Børnene får mulighed for at opleve og afprøve sig selv gennem et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene får en grundlæggende opfattelse af egne kulturelle rødder. Børnene oplever et miljø, der er medvirkende til at vise verdens mangfoldighed med sprog, vaner og livsvilkår.

Børnene får også gennem projekter og vores tænkning mulighed for oplevelser, der stimulerer skaberglæden og fantasien. Alt dette bruger de som inspiration i  lege, hvor de kan omforme og eksperimenter med de udtryk, de møder.

Det betyder at:

     

    • Institutionsmiljøet afspejler mangfoldighed
    • Mødet med det, der er anderledes udfordrer børns nysgerrighed og tolerance
    • Kunst og kultur er en naturlig del af den pædagogiske praksis.
    • At børnene har adgang til materialer, der stimulerer skaberglæden og fantasien
    • Kunstneriske såvel som kulturelle arrangementer opleves både i dagtilbudet , i lokalsamfundet, på museer o.l..
    • Børnene møder voksne, der aktivt formidler kunst og kultur
    • At der skabes traditioner.

     

Sproget

Børnenes sproglige udvikling styrkes gennem de daglige aktiviteter. Børnene styrkes i at udtrykke følelser og behov gennem sproget. Børnene udfordres til sproglig kreativitet, så de opdager sprogets mange facetter. Børnenes nysgerrighed støttes så de udvikler interesse for det skriftlige sprog med dets symboler, tegn, bogstaver og tal. Vi interesserer os for, hvad børnene siger, lytter og spørger ind for at forstå, hvad de mener. Vi lærer dem at udtrykke deres tanker og meninger med ord – sige til og fra – f.eks. hvis de kommer i konflikt med hinanden. Vi søger at opøve dem i selv at finde en løsning ved at lytte, snakke og forstå.Vi giver også børnene øvelse i at stå frem for andre – være i centrum for en gruppe. Dialogisk læsning er metodisk givende for børn med særlige sproglige udfordringer, derfor vil der jævnligt være en voksen i vores læsehjørne med en lille gruppe børn. Vi videregiver også til jer forældre, hvordan I kan bidrage til at understøtte jeres barns sproglige udvikling.

Nogle finder ud af, om alle er kommet ved hjælp af navnelisten med børnenes billeder og navne. Andre optræder med noget, de har øvet sig på, f.eks. et lille teaterstykke eller synger en sang. Vi ligger vægt på, at børnene skal lytte til hinanden – og lærer dem at beskrive det de ser, så andre kan se tingene for sig (Detektivkasser). Det gør deres sprog mere konkret og nuanceret.Vi skaber et trygt miljø, hvor der er mulighed for at udtrykke sig både sprogligt og følelsesmæssigt. Når vi spiser sammen skaber vi en stemning, der giver mulighed for at høre på hinanden. De voksne er vigtige rollemodeller i deres kulturelle sprogbrug – etisk og moralsk. Børnene kan sidde og snakke i små grupper og f.eks. aftale, hvem de gerne vil lege med ude på legepladsen, så ingen går ud i ensomhed. De lærer også at tage ansvar for deres egne handlinger. Rundt i huset findes mulighed for børnene at stifte bekendtskab med bogstaver og tal: Navnelister med fotos, små skilte med ordbilleder ved rum eller ting, bogstav-/talklodser. Børnene opsøger og bruger dem efter behov.

Det betyder, at børnene:

     

    • Støttes i at tilegne sig strategier i forhold til at bruge sproget til at skabe kontakt og forståelse med.
    • Møder voksne, der er kompetente sprogbrugere og som giver børnene mulighed for at udtrykke sig.
    • Møder voksne der støtter dem i at udvikle et varieret og korrekt sprog.
    • Støttes i at udvikle en evne til at bruge sproget, så det passer i forskellige situationer.
    • Oplever en sammenhæng mellem kropssprog, mimik og det talte sprog.
    • Får mulighed for at eksperimentere med forskellige kommunikations- og udtryksformer.
    • Får støtte til at sætte ord og begreber på det, der foregår i hverdagen.

     

Natur og naturfænomener.

Børnene oplever mulighederne ved at færdes i naturen og oplever den som et rum for leg og fantasi med mulighed for både vilde og stille aktiviteter. Børnene oplever naturen som et rum, hvori verden kan udforskes og hvor der er mulighed for at gøre erfaringer med naturfænomener. Børnene får gennem naturoplevelser mulighed for at skabe grundlag for varig interesse, respekt og ansvar for naturen.

Vores børnehave ligger i et mindre skovområde med en rigtig troldehøj, så naturen indgår selvfølgeligt i hverdagen og i projekter. Vi har også et jordstykke til rådighed ved Ryhallen (Grunden) og på vores legeplads er der buske og træer – gravejord, vandhane og byggemuligheder, så børnene får rig mulighed for at få oplevelser, eksperimentere og blive klogere. Børnene kan f.eks. klatre, kravle på skrænter, mærke hvad der sker når de plukker en brændenælde. De kan også finde dyr og planter og fordybe sig – opdage, at en flintesten kan bruges til at skrabe/skære bark af grene.Vi laver bål, laver mad og lærer børnene at snitte med dolk. Børnene lærer tålmodighed, får respekt – og vi viser dem tillid ved at lade dem lære at omgås noget farligt.Eksempler på emner, der har interesseret børnene, og som vi har arbejdet med og fordybet os i er rottefangst, regnbuer og fugle.

Vi har høns og geder, som børnene kan være med til at passe til hverdag. I weekender og ferier hjælper børnenes familier på skift.

Det betyder, at børnene:

     

    • Oplever glæde ved at færdes i naturen.
    • Møder voksne som viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen.
    • Får erfaring med årsag, virkning og sammenhænge i naturen.
    • Udfordres motorisk gennem leg i naturen og oplever hvordan naturen er større end dem selv.
    • Oplever naturen som kilde til æstetiske oplevelser og som et sted hvor fantasien kan udfolde sig.
    • Udforsker naturen og møder voksne som er vidende i forhold til børnenes egen eksperimenterende aktiviteter og lege i naturen.

     

Dokumentation og opfølgning

Metoder

Vi anvender forskellige metoder til dokumentation: Iagttagelser, udstillinger, logbøger, foto/video, interview, tegninger og nyhedsbreve.Vi øver os i at bruge evaluering som pædagogisk arbejdsmetode i samværet med børnene. Vi har gjort den erfaring, at for at kunne blive mere præcise i vores evaluering arbejder vi nu med hypoteser/teorier.

Inden vi går i gang med et pædagogisk forløb har vi nedskrevet en hypotese om det, vi er interesserede i  at have fokus på i børnegruppen.

Undervejs i projektet bruges diktafon, foto, video, iagttagelser, en kort daglig dialog og refleksion med kollegaen – så frustrationer, inspiration og innovation har mulighed for at komme til overfladen. Ved projektets afslutning, sker der en omfattende evaluering i samarbejde med en kollega i forhold til hypotesen og undersøgelses-spørgsmålet. I de fleste tilfælde opstår nye hypoteser og spørgsmål.

Vi bliver derved klogere på, hvilke erfaringer børnene gør sig i et projekt. Vi finder også ud af, om vi skal bruge andre metoder til at støtte og hjælpe barnet på vej, så det f.eks. får større erfaring i at samarbejde med flere, og dermed styrke de sociale kompetencer.

Vi kan nu dokumentere det forløb, børnene har været en del af på en mere præcis og faglig måde, således at også forældrene i dialog med pædagogerne har mulighed for at få en udvidet viden om deres barn, når det er sammen med andre jævnaldrende.

Ved aktivt at følge op på de enkelte projekter og temaer vil vi gerne se tegn på:

     

    • At personalet er i en konstant faglig udviklingsproces.
    • At vi oplever mindre støj og større respekt for hinanden i huset.
    • At forældrene giver udtryk for, at deres barn udviser stor selvstændighed og kreativitet.
    • At børnene får øget socialt ansvar, gerne hjælper og støtter hinanden af lyst.
    • At børnene involverer sig og gerne bidrager til løsning af fælles problemstillinger.

     

Børn med særlige rettigheder.

Når vi på forhånd ved, at der kan være særlige udfordringer for et barn vi skal modtage, indkalder vi alle relevante parter til et fælles møde, inden barnet starter. Dette for at give barnet og forældrene den bedst mulige start.

Når vi ikke er blevet informeret om særlige udfordringer, starter barnet i Børnegården Lynghoved  på normal vis. Personalet på stuen begynder at kigge barnet an, lærer det at kende og gør iagttagelser for at finde ud af, om barnet har udviklet sig alderssvarende. Viser det sig, at der er noget hos barnet vi gerne vil have undersøgt nærmere, arbejder vi sammen med forældrene om, at søge råd hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Den særligt tilknyttede medarbejder herfra udarbejder på baggrund af iagttagelser sammen med personale og forældre en handlingsplan til hjælp for barnet. I hverdagen tages der behørigt hensyn til barnet, f.eks. ved at placere det i en mindre gruppe, hvis der er behov for det – i det hele taget støttes barnet, og vi arbejder for, at det trives og udvikles bedst muligt.Ved modtagelsen af tosprogede børn etableres der straks et samarbejde med Mølleskolens særlige team.